Caféen

Cafeen er "hjertet" af Vamdrup SFO

Stort set det første du som forældre eller gæst kommer til, når du har gået gennem hoveddøren og forbi de første mellemdøre er Vamdrup SFO's store Cafe. Cafeen er hjertet og omdrejningspunktet for Vamdrup SFO, det er herfra personalet arbejder ud fra og her det vigtige "senderområde" befinder sig.

Som en hver anden cafe, er der altid en summen af liv i Vamdrup SFO's store cafe. Der foregår frugtspisning, hjemsendning, forældresnakke, ungerne trykker sig rundt i SFO'ens lokaler på Iportal-skærmene og meget, meget mere.

Inde bag det store køkkenmodul ulmer cafe-hyggen.

 

Ved de runde borde sidder ungerne og spiser deres medbragte frugt og får sig en velfortjent pause, samtidig kan der være fuld gang i bagningen eller andre køkkenaktiviteter. Det kan ske, der er ved at blive lavet en kæmpe portion snobrødsdej, eller klargjort råvarer til den klasseopdelte frugtordning, hvor børnene på skift klassevis laver en eller anden form for frugt, som børnene fra lige præcis den klasse kan nyde de "hjemmelavede" ting.

 

Der er såmænd også mulighed for at sidde og lave en tegning eller slænge sig i den fede hjørnesofa og enten rå-hygge, fingrestrikke eller læse en bog eller en tegneserie.

 

Vamdrup SFO's senderområde

Drejer man til venstre, så snart man kommer ind i Cafeen, så går man direkte ind i Vamdrup SFO's senderområde.

Omdrejningspunktet for "senderne" i Vamdrup SFO er senderdisken, hvorfra Iportalen vedligeholdes og der holdes styr på alt fra SFO'en mange mobiltelefoner til hvem, der skal gå hjem hvornår - og meget, meget mere.

Det er den på dagen senderperson samt den tilknyttede "blæksprutte", der udgør Vamdrup SFO's senderteam. Det er de to personer, der styrer Iportalen og er de primære kontaktpersoner mellem forældre og SFO. Man kan altid spørge ved senderdisken, hvem der indgår i den pågældende dag.

 

ALLE BØRN SKAL HUSKE AT SIGE KLART OG TYDELIGT FARVEL TIL EN FRA SENDERTEAMET

 

Senderteamet står for meget mere end "bare" at skulle vedligeholde et computersystem og bede børn om at gå hjem til det rigtige tidspunkt. De er meget mobile, og kan rent faktisk bevæge sig rundt i hele huset - både for at evt. finde børn der skal sendes hjem, men også for at have et løbende overblik over, hvad der sker rundt om i hele SFO'en. På væggen bag senderdisken hænger billedrammer med billeder af alle ansatte i Vamdrup SFO, samt et magnetisk whiteboardkort over hele SFO'en, hvor personalet hver dag er fordelt via små badges med navn på.

 

Vi sender børn hjem hver hele og halve time - kun på "skæve tidspunkter" hvis de skal med bussen. Herunder kan man se arbejdsgangene i forbindelse med at sende børn hjem. Som illustreret kan man ikke regne med ens barn sendes præcist klokken 15:00, det kan være dit barn først kommer ud af døren 10-15 minutter efter, det er blevet bedt om at gå hjem. Vi bestræber os på at have en 100% succesrate, ingen er dog perfekte, og der kan ske smuttere. Er vi i tvivl, så vil vi altid holde på barnet, frem for at sende det.

 

Iportalen

SFO'ens elektroniske fremmødesystem

http://vamdrupsfo.iportalen.dk

 

Vamdrup SFO har en elektronisk web-baseret fremmødekontrol, hvor børnene via touchskærme eller iPads kan trykke sig til "at være kommet" eller "gået hjem" - ligeledes kan de trykke sig rundt i huset, alt efter hvor og med hvad, de gerne vil lege.

Iportalen fungerer på forældresiden, således forældre via deres PC, smartsphone eller tablet kan sende beskeder/sygemeldinger/ferie etc til SFO'en.

 

Hvis man som forældre har bøvl med brugernavn eller kodeord, skal man kontakte pædagogfaglige leder Karina Baagøe eller én af personalerne ved senderdisken i køkkenet.

 

Har man som bruger af Iportalen spørgsmål, er det altid en god idé at søge gode råd og vejledning hos ledelsen eller personalet ved senderdisken i køkkenet.

 

"Frugtordningen"

 

Vamdrup SFO har ikke en frugtordning, hvor der tilberedes og udleveres frugt hver dag - derimod opfordres forældrene til at give deres barn/børn en lille frugtpose med, med lidt sundt og godt til eftermiddagstimerne. Det kan være en lang dag for børnene, så de har brug for energi. Børnene kan opbevare frugtposerne i klassekøleskabet eller i det store køleskab i køkkenet.

 

Husk navn på frugtposen !

 

I køkkenet sørger personalet for pædagogiske aktiviteter på klasse/årgangsniveau, hvor børnene på skift inddrages i hele processen omkring det at købe ind, producere og servere mad.

Copyright Diginst.dk© All Rights Reserved