Hallen

Hallen

 

Vi er i Vamdrup SFO så heldigt stillede, vi hver dag råder over fri adgang til Kongeaa hallen.

 

Typisk er vi i hallen hver dag, hvor der laves alle mulig former for aktiviteter.

Der foregår alt fra fri leg til nøje planlagte motorisk udfordrende aktiviteter specificeret de enkelte børn/aldersgrupper/køn mm.

 

Hvad vigtigst er - hallen giver bevægelsesgaranti, der foregår altid et eller andet med fuld fart over feltet i hallen.

 

Det skal være sjovt at bevæge sig...

 

Fysisk bevægelse i institutioner og fritd er et af de mest "varme emner" i sundhedsdebatten her i Danmark. Får børnene nu også rørt sig nok ? Er de fysisk aktive i 60 minutter eller mere ?

Her i Vamdrup SFO prioriterer vi hallen højt, og den er derfor stort set åben alle dage.

Der er to professionelt åbenlyse grunde til at holde hallen åben:

1. Hallen er et stort rum, der kan rumme mange børn samtidig, med gode muligheder for at dele op og køre flere aktiviteter samtidig.

2. Da der altid er fart over feltet og fysisk aktivitet i hallen, kan vi fra SFO'en sige, der er bevægelsesgarati, hvis man er i hallen.

 

Der udarbejdes temaer og aktivitetsforløb i hallen der udfordrer alt fra teamsamarbejdet til individuel motorisk udfordring - alt sammen på varierende niveauer.

 

Verdens bedste "gymnastiksal"

 

Ikke mange SFO'er i kongeriget kan bryste sig med at råde over en hel sportshal stort set i 100% af åbningstiden.

 

Der foregår alle former for fysiske aktiviteter i hallen lige fra fodboldkampe, rundboldkampe, fun-battle, rollespil, Zumba, hockey og meget, meget mere. Faktisk kun fantasien sætter grænser for hvad der kan laves i vores store dejlige hal.

 

SFO'en prioriterer at indkøbe materialer og "spil" så som Fun-battle, som udfordrer børnene i deres fysiske udfoldelse. Dog kan en ganske almindelig fodboldkamp også få pulsen op hos børn (og voksne)

 

Ligeledes prioriteres det at holde hallen åbent så vidt muligt hver dag, selvfølgelig kan der grundet sygdom blandt personalet forekomme dage, hvor hallen lukker ned. Selv om sommeren hvor det gode vejr ellers opfordrer til udeleg i solskinnet, så kan det altså også være rart at "køle lidt af" inde i hallen.

 

Copyright Diginst.dk© All Rights Reserved